Termografering af el-tavler
Århus Termografi & Inspektion udfører termografering på el-tavler
El-tavler i industrien og større byggerier kan med fordel termograferes én gang om året. Her åbnes alle tavler, komponenter, skinner mv. De gennemgås med termografiudstyr for at lokalisere eventuelle fejl. Derved kan man imødegå bekostelige og ærgerlige nedbrud på el-installationerne.
Vores operatør er uddannet stærkstrømsingeniør og certificeret Level II Termografioperatør efter ASNT standarden, og har derudover 25 års erfaring i undersøgelse af el-tavler. Så vi har stor erfaring indenfor området.
Termograferingen af el-tavlerne udføres efter gældende krav og normer for både inspektion og rapportering.
Fejlsøgning på el-gulvvarmekabler
Århus Termografi & Inspektion udfører fejlsøgning på el-gulvvarmekabler i fx badeværelser, udvendige trapper m.m.
Vi har mere end 25 års erfaring i fejlfinding på el-gulvvarmekabler.
Fejlen på kablen lokaliseres meget nøjagtigt, så reparation ofte kan udføres ved ophugning af kun én flise.
Vi kan lokalisere fejl på kabler, der har afledning til jord, er kortsluttet eller som er helt brændt over og uden forbindelse.
Vi kan lokalisere fejl på nedlagte kabler og varmenet der ligger lige under en flise.